Drømmer du om fart, vind i håret og masser af sjov på vandet? Som elev på windsurfing på Adventure Efterskolen får du mulighed for at udfordre dig selv på bølgerne, uanset om du er erfaren surfer eller nybegynder. Windsurfing kombinerer action og teknik og giver dig den ultimative frihed på vandet.
På windsurfinglinjen arbejder vi med balance, styrke og koordination, og du bliver hurtigt fortrolig med udstyret. Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen tackler vindpustene, lærer tricks, og hjælper hinanden til at blive dygtigere surfere.
Med windsurfing på efterskole venter masser af sjove udfordringer, uforglemmelige oplevelser og en hverdag fyldt med bølgebrus og fællesskab.


Når du vælger windsurfing som linjefag på vores efterskole får du vilde naturoplevelser, masser af tid på vandet og styrket din balanceteknik. Du bliver en del af et helt særligt sammenhold, hvor vi dyrker sporten og surferkulturen. Linjefaget er opbygget som et grundkursus. Det betyder, at både nybegyndere og øvede kan være med. Skolen har alt udstyr, du har brug for – så du hurtigt kan komme i vandet!
Når du surfer, er du fuldstændig underlagt naturen. Vejret, vinden og bølgerne spiller en altafgørende rolle, og derfor kommer du til at lære en masse om navigation og vejrforhold. Sikkerheden er altid i top, så du trygt kan kaste dig ud i bølgerne.
Hvis du er nybegynder, kommer du selvfølgelig også til at lære en masse om dit board og dit udstyr, så du hurtigt kan samle det hele og komme ud på vandet. Undervisningen kommer hele vejen rundt – fra vejr og vind til board og balance, når du er ude på vandet.
Windsurfing er et adrenalinkick uden lige. Der er intet, der kan slå følelsen af at være ude på vandet med vinden brølende i øret. Derfor bruger vi også mest muligt tid på vandet. Vi træner forskellige surfmanøvrer, leger og laver boardspil i vandet.
En gang imellem tager vi på ture i lokalmiljøet – og andre gange, når vejret er for voldsomt, dykker vi ned i teorien eller tager på tur til den lokale svømmehal eller dyrker fitness.

På Hawaii har de surfet i flere hundrede år, og det er den historie, du bliver en del af, når du kaster dig ud i bølgerne. Der eksisterer en særlig surferkultur, og i undervisningen kommer vi til at tale om alt fra musik til tøj!
Du bliver en del af et helt unikt fællesskab, når du surfer. Der er altid en positiv stemning på linjen, og vi har det sjovt, imens vi lærer. Sommetider deler vi undervisningen op i mindre grupper, hvor du får til opgave at undervise dine klassekammerater – og bruge alt det, du har lært.
Hvad sker der egentlig på Adventure Efterskole?
Følg med i hverdagen på skolen, når vi deler ud af efterskolelivet på vores Instagram.
X-Race. En fantastisk dag, hvor efterskoleelever fra hele landet, giver den MAX gas. Tak for besøget og på gensyn næste år.
Linjefag OUTDOOR har været på overlevelsestur fra onsdag til torsdag. De roede 9 km, lavede lækker mad på eget lerkomfur og overnattede i lavu. Flot klaret, I er mega seje. Hvem vil med på den slags oplevelser næste gang?
Linjefag OUTDOOR har været på overlevelsestur fra onsdag til torsdag. De roede 9 km, lavede lækker mad på eget lerkomfur og overnattede i lavu. Flot klaret, I er mega seje. Hvem vil med på den slags oplevelser næste gang?
Forældredøgn for årgang 2026/27 lakker mod enden. T A K for besøget. Det har været en kæmpe fornøjelse i højt aktivitetsniveau.
Forældredøgn for årgang 2026/27 lakker mod enden. T A K for besøget. Det har været en kæmpe fornøjelse i højt aktivitetsniveau.
