Masser af kreativitet, fællesskab, selvbestemmelse! AES10 er en anderledes 10. klasse, hvor vi arbejder med projekter i stedet for at gå til eksamen. Du er med til at sætte rammerne og kommer til at udvikle dig med raketfart – både fagligt og personligt!


Oplevede du også COVID-19 som en ensom og utryg tid? Så er du langt fra den eneste. Du deler samme skæbne med mange andre unge, som også blev isoleret fra deres normale hverdag. Derfor er det ikke unormalt at føle, at pandemien har påvirket dine sociale kompetencer og måske også din lyst til at gå i skole. Det vil vi imødekomme, så du kan få det bedste efterskoleår sammen med andre unge, som har været igennem det samme som dig.
Efter pandemien gik vi i tænkeboks, og her opstod ideen om AES10. Det er en skræddersyet klasse for dig, som vil en anderledes 10. klasse fyldt med fællesskab, fordybelse og fede projekter.
Vi visker tavlen ren og fjerner al unødvendig stress og jag.
Derfor har vi gjort denne 10. klasse eksamensfri.
Her slipper du for de klassiske skolefag, som i stedet er byttet ud med spændende projektforløb. Projekter, som du skal løse i fællesskab med dine klassekammerater. På den måde får du rig mulighed for at udvikle dig – både fagligt og personligt. Sideløbende deltager du selvfølgelig i linje- og valgfag sammen med andre elever på skolen, så du også får masser af tid til at dyrke netop din interesse.
Går du med en kreativ ideskaber i maven? Så er AES10 lige noget for dig! Vi styrker dine evner som iværksætter og giver dig plads til at tænke ud af boksen.
Vi skal være lokale såvel som globale, og derfor skal vi arbejde med alt lige fra FN’s verdensmål til lokale projekter.
Du vil blandt andet opleve et forløb, hvor du skal agere aktivist for de 17 verdensmål. Her skal vi være aktive i lokalområdet, men også forberede et projekt, der involverer en rejse. Derudover får du et instruktørkursus i projektledelse. Her skal klassens fællesskab styrkes gennem teambuilding, som også skal sikre bedre samarbejde på skolen.
Vi arbejder med ét projekt og én deadline ad gangen, og alle forløb bidrager til en værktøjskasse, som du kan tage med videre.
AES10 forbereder dig til din ungdomsuddannelse – uanset hvilken fremtid, du drømmer om. Du får struktureret projektundervisning og mulighed for medbestemmelse. Du kommer til at rejse, får fantastiske oplevelser og bliver en del af et unikt fællesskab.

Hvad sker der egentlig på Adventure Efterskole?
Følg med i hverdagen på skolen, når vi deler ud af efterskolelivet på vores Instagram.
AES10 I er for seje ☠️⚓️alle project tømmerflåder i vandet. Hvilken fest🥳🥳⭐️⭐️
Kæmpe stort applaus 💪🏻🙌🏼
AES10 har søsat project tømmerflåde med pirat tema ☠️
På Adventure Efterskolen har vi snart indvielse af vores nye uderåde. Glæd dig til bl.a. bålhygge, bålmad, fiskeri, klatring, kajak, kano og isbad. Hos os er himlen altid blå 🌳🌳🌳
Adventure Sport i High Park🌳🌳🌳
Linjefag Adventure Sport har været højt oppe i trækronerne og forceret diverse udfordringer og bestemt også flyttet nogle grænser. Tak for i dag @highpark.dk
På skolens hjemmeside kan du læse meget mere om dagens program, tilmelding og betaling. Vi ses d. 6. Juni kl. 13.00 i Foredragssalen
Laser-dag på AES🔫💥👀 Kamp til stregen mellem blåt og rødt hold. 90 seje elever gik all in på at vinde. Endnu en varm og super sjov dag i skolens omgivelser.
Stemningsbilleder fra en helt almindelig onsdag på AES
Bumper balls til linjefag Adventure Sport. En solrig og anderledes eftermiddag på plænen. Stemningen er høj, når de gennemsigtige kæmpe bolde ruller, og det er netop dét, der gør det sjovt. Eleverne vakler, vælter og triller rundt, mens de andre bryder ud i grin.#bumperballs #bumperfun
Bumper balls til linjefag Adventure Sport. En solrig og anderledes eftermiddag på plænen. Stemningen er høj, når de gennemsigtige kæmpe bolde ruller, og det er netop dét, der gør det sjovt. Eleverne vakler, vælter og triller rundt, mens de andre bryder ud i grin.#bumperballs #bumperfun
