Adventure Race er fart over feltet og adrenalin i kroppen. Her er eventyret i højsædet, og du ved aldrig, hvad der venter om det næste hjørne.
Glæd dig til at svinge dig op i cykelsadlen på en mountainbike, kaste dig ombord på en kajak eller navigere rundt i skoven med dine holdkammerater. Undervejs lærer du, hvad det vil sige at være en del af et sammentømret hold, hvor alle skal over målstregen!


Adventure Race er en kombinationssport. Et race indeholder typisk flere hurtige skift; det ene øjeblik kan du befinde dig i sadlen på din mountainbike, og det næste skal du måske sejle i kajak eller skyde med bue og pil.
Du ved aldrig, hvilke udfordringer, du bliver stillet overfor i dit næste adventure race – og det betyder, du skal være forberedt på alt! I undervisningen får du lov til at afprøve flere forskellige discipliner og træningsformer, der både får pulsen op og det store smil frem.
Du får desuden undervisning i de grundlæggende træningsprincipper, så du lærer noget om energiforbrug og kost – alt sammen noget, du får brug for, når du racer afsted!
Der er intet, der kan sammenlignes med rusen ved at deltage i adventure races. Alting foregår i et hæsblæsende tempo, du er på farten i mere end 6 timer, og du skal ikke blot holde pusten oppe og overvinde dine egne grænser – du skal også holde styr på navigationen og have dine holdkammerater med.
Det er helt uforglemmeligt. Derfor deltager vi i forskellige adventure races i løbet af skoleåret, så du oplever sejren, når du krydser målstregen.
Vi afholder bl.a. vores helt eget adventure race, X-race. Her bliver du sendt rundt i vores skønne omgivelser i et heftigt program med over 360 andre efterskoleelever! Desuden deltager vi i DM for efterskoler og flere forskellige DARU-løb, hvor vi kommer rundt i landet og oplever, hvordan de helt professionelle tilrettelægger deres løb.
Med Adventure Race står eventyrene i kø. Og bedst af alt? Du har nogle at dele dine oplevelser med.
For Adventure Race er en holdsport, hvor du og dine holdkammerater hjælper hinanden i mål. Når maven rumler, fingrene fryser, og timerne i skoven bliver lange, er det dine holdkammerater, der får humøret op og motivationen i top. Her er ingen stærkere end det svageste led – og det er kun godt samarbejde og teamspirit, der kan sikre dit hold sejren.
Hvad sker der egentlig på Adventure Efterskole?
Følg med i hverdagen på skolen, når vi deler ud af efterskolelivet på vores Instagram.
AES10 I er for seje ☠️⚓️alle project tømmerflåder i vandet. Hvilken fest🥳🥳⭐️⭐️
Kæmpe stort applaus 💪🏻🙌🏼
AES10 har søsat project tømmerflåde med pirat tema ☠️
På Adventure Efterskolen har vi snart indvielse af vores nye uderåde. Glæd dig til bl.a. bålhygge, bålmad, fiskeri, klatring, kajak, kano og isbad. Hos os er himlen altid blå 🌳🌳🌳
Adventure Sport i High Park🌳🌳🌳
Linjefag Adventure Sport har været højt oppe i trækronerne og forceret diverse udfordringer og bestemt også flyttet nogle grænser. Tak for i dag @highpark.dk
På skolens hjemmeside kan du læse meget mere om dagens program, tilmelding og betaling. Vi ses d. 6. Juni kl. 13.00 i Foredragssalen
Laser-dag på AES🔫💥👀 Kamp til stregen mellem blåt og rødt hold. 90 seje elever gik all in på at vinde. Endnu en varm og super sjov dag i skolens omgivelser.
Stemningsbilleder fra en helt almindelig onsdag på AES
Bumper balls til linjefag Adventure Sport. En solrig og anderledes eftermiddag på plænen. Stemningen er høj, når de gennemsigtige kæmpe bolde ruller, og det er netop dét, der gør det sjovt. Eleverne vakler, vælter og triller rundt, mens de andre bryder ud i grin.#bumperballs #bumperfun
Bumper balls til linjefag Adventure Sport. En solrig og anderledes eftermiddag på plænen. Stemningen er høj, når de gennemsigtige kæmpe bolde ruller, og det er netop dét, der gør det sjovt. Eleverne vakler, vælter og triller rundt, mens de andre bryder ud i grin.#bumperballs #bumperfun
