Undervisningen i vores 10. klasser vil gøre dig klar til din ungdomsuddannelse og hjælpe dig godt på vej – uanset dit niveau og dine behov. Adventure Efterskolen er meget mere end en outdoor efterskole. Her er nemlig plads til alle, også i undervisningen.
Vi er en boglig efterskole med niveaudelt undervisning, som vi kombinerer med friluftsliv.


På Adventure Efterskolen kan du vælge, om du er til den traditionelle 10. klasse med niveaudelt undervisning og eksamen – eller om du er mere til projektundervisning i vores eksamensfri AES10-klasse.
Du kan læse vores indholdsplan her.
Det er en stor opgave at lære. Derfor er det også vigtigt at sikre optimale rammer til det. At skabe et læringsmiljø, der kan inspirere uden at distrahere og være med til, at eleverne føler sig trygge. I vores niveaudelte klasser bliver eleverne fordelt i lokaler, der passer til deres behov.
Helt lavpraktisk betyder det, at eleverne i den gymnasieforberedende klasse modtager undervisning i auditorier, der minder om de lokaler, de skal færdes i på gymnasiet og deres videre uddannelsesliv. For eleverne i de andre klasser, tilgodeser vi deres behov gennem alt fra placering af borde og stole til specielle tavler.
På Adventure Efterskolen er vi desuden altid opmærksomme på at inddrage frisk luft og bevægelse i det samlede skema – så hele kroppen bliver aktiveret, og eleverne får fornyet energi.
Vi kender vores elever godt. Så vi ved også, når nogen har behov for ekstra omsorg. Vi involverer os gerne i den enkelte elevs liv – både når det går godt, og når de har brug for den tætte og støttende samtale.
I løbet af dit skoleår kommer du til at lære dine lærere rigtig godt at kende. De sover og spiser på skolen ligesom dig, og de er en stor del af dit efterskoleår. Vores lærerteam består af dedikerede ildsjæle, der vil gøre alt for, at du får det bedste år i dit liv.
Langt størstedelen af vores elever er ressourcestærke unge mennesker, men vores hjerte banker også for dem, der har brug for lidt ekstra omsorg og hjælp. Vi er gennem veluddannet personale også rustet til at hjælpe elever der har en diagnose og til at udarbejde en konkret handlingsplan for dem.

Undervisningen på Adventure Efterskolen er meget andet end de daglige lektioner. Vi har i løbet af året en del anderledes uger og dage, hvor skolen sættes på den anden ende, f.eks.:
Startuge – hvor man lærer hinanden at kende.
Introtur – hvor vi tager op i bjergene i Europa et sted.
Skiskole – i Østrig, hvor vi alle lærer eller bliver bedre til at stå på ski.
Actiontur – Overnatningstur på en øde ø.
Slutuge – hvor vi får sagt ordentligt farvel til hinanden.
Dertil kommer et hav af ekskursioner, temadage, foredrag, koncerter, historieprojekter, deltagelse i konkurrencer, Idéfabrik og uddannelsesdage.
Hvad sker der egentlig på Adventure Efterskole?
Følg med i hverdagen på skolen, når vi deler ud af efterskolelivet på vores Instagram.
Adventure Efterskolen melder klar til at modtage jer alle på søndag. Et fantastisk år venter, med nye kajakker, lækre menuer, nye værelsesborde og se lige det her personale 💪🏻❤️🇩🇰🙌🏼
Oplev en hverdag fyldt med energi, grin og spændende udfordringer. Kom & vær med🙌🏼 Hos os er der højt til loftet.
Freestyle RAP. MEGAdyst. Storm &Jonathan I var smadder seje🤘🏼
Adventure Efterskolens årgang 25/26 kører på sidste vers, og skulle have en chance for at slå lærerne.
Flying Fox. Sidste dag i Østrig. Adventure Efterskolen vender retur til Danmark, med en masse af de virkelig spændende og sjove udfordringer i bagagen.
Canyoning. Årgang 25/26 i Østrig. 🇦🇹 Efterskoleåret slutter snart. #efterskole #storetudedag
Canyoning! Alle grænser testes på Adventure Efterskolens 4. og sidste tur til Østrig. Det er ikke for sarte sjæle, men bare rolig - sikkerheden er i top⛰️💦
I dag var eleverne lidt yngre end de plejer at være på AES. Der har været cyklistuge på Broager skole og de kom på fint besøg i dag, mens vores egne elever er i Østrig 🇦🇹 ☺️
Så kom den store dag endelig!🛶
Adventure Efterskolen har i dag hentet 18 nye kajakker med tilhørende udstyr hos KAJAKFREAK.DK.
Kajakkerne er blevet mulige takket være støtte fra:
• BHJ Fonden
• Friluftsrådet
• Fabrikant Mads Clausens Fond (Danfoss)
• TrygFonden
Vi er utrolig taknemmelige for opbakningen, som giver eleverne masser af muligheder for at opleve glæden ved kajak, fællesskab og friluftsliv på vandet.
Nu kan næste års elever godt begynde at glæde sig!
Vi glæder os til at få de nye kajakker søsat og taget i brug.
Der øves en sidste gang på dansen. F Ø L G M E D og oplev vores skønne elever til aftenens Galla🥳 Årets fest på AES.
Valgfag militær/specialstyrke træning i svømmehallen.
Hold nu op vi har nogle seje elever på AES💦🫧 Det kræver udholdenhed og råstyrke, at være “soldat” i specialstyrken.
