Snowboard er for fartdjævle og modige sjæle, som ikke er bange for at kaste sig ud i denne ekstremsport – som til gengæld giver nogle af de vildeste og mest fantastiske oplevelser, du kan forestille dig!
Er du en af dem, som har mod på at få luft under vingerne og suse igennem sneen, så er Snowboard-linjen lige noget for dig. Sammen med dine venner kan I øve jer på nye tricks og forbedre jeres teknik og stil.
Hvorfor ikke udnytte året på efterskolen til at blive pro til snowboarding, så du kan blære dig på din næste skiferie?


Uanset om du er erfaren eller nybegynder, er der plads til dig på Snowboardlinjen. Vi skal nok få sat turbo på din udvikling!
Undervisningen er bygget op om tre skiture til Alpendorf i Østrig. Her får du chancen for at nørde dine egne snowboardfærdigheder, finpudse din teknik og lære nye tricks. Du kommer hurtigt til at føle dig hjemme i sneen – også selvom du aldrig stået på snowboard før. Hvis det er din første gang på snowboard, får du desuden tilknyttet en instruktør.
På alle skiture bor vi på det samme ungdomshotel, så du kommer til at føle dig helt hjemme i området, kende instruktørerne og selv blive en del af det lokale skisportsmiljø. Turene i sneen skal også sikre et stærkere sammenhold med dine kammerater, hyggelige timer på hotellet og helt nye oplevelser!
Linjefaget har en egenbetaling på 26.000 kr. i 26/27.
Vi sender dig selvfølgelig ikke ud i sneen med boardet under fødderne, før vi har sikret, at du har styr på sikkerheden og teknikkerne. Derfor får du også undervisning i, hvordan du sikkert skal begå dig ude i snelandskabet.
Skolen har en masse udstyr, som du kan låne – men hvis du foretrækker dit eget udstyr, må du meget gerne medbringe det.
Så hvis du er klar til at lære nye tricks på snowboardet og blive en hurtigere og mere sikker snowboarder, glæder vi os til at møde dig på Snowboardlinjen.


Uanset om du allerede har været på mange snowboard-ture, eller mest kender til sporten fra X Games og OL, er Adventure Efterskolens snowboardlinje skabt til at give dig oplevelser og venner for livet.
Snowboarding er lige så meget kultur, som det er teknik, og når du tager snowboarding her på efterskolen, kommer du ind i et miljø med andre, der også elsker alt det bedste ved sporten: Friheden, fokus på god stil, udfordringen i at overgå det, man kunne sidste gang – og ikke mindst den fælles hygge i sneen.
Du får derfor masser af mulighed for at nørde flips, spins og alle de tricks, du gerne vil lære, både når du sammen med vennerne følger professionelle riders, og ikke mindst når vi selv er af sted på turene til Østrig, hvor du får fantastiske forhold til at øve og udvikle dig ud fra dit niveau.
Hvad sker der egentlig på Adventure Efterskole?
Følg med i hverdagen på skolen, når vi deler ud af efterskolelivet på vores Instagram.
X-Race. En fantastisk dag, hvor efterskoleelever fra hele landet, giver den MAX gas. Tak for besøget og på gensyn næste år.
Linjefag OUTDOOR har været på overlevelsestur fra onsdag til torsdag. De roede 9 km, lavede lækker mad på eget lerkomfur og overnattede i lavu. Flot klaret, I er mega seje. Hvem vil med på den slags oplevelser næste gang?
Linjefag OUTDOOR har været på overlevelsestur fra onsdag til torsdag. De roede 9 km, lavede lækker mad på eget lerkomfur og overnattede i lavu. Flot klaret, I er mega seje. Hvem vil med på den slags oplevelser næste gang?
Forældredøgn for årgang 2026/27 lakker mod enden. T A K for besøget. Det har været en kæmpe fornøjelse i højt aktivitetsniveau.
Forældredøgn for årgang 2026/27 lakker mod enden. T A K for besøget. Det har været en kæmpe fornøjelse i højt aktivitetsniveau.
