Glem alt om det kedelige efterår og de grå vintre. På SKILLS-linjen bliver vinteren noget, du ser frem til! Skilinjen på vores efterskole sikrer dig hele tre ture til de østrigske alper, som bliver dit andet hjem.
Her kommer du til at drøne ned ad pisterne og udvikle dine ski-færdigheder i de smukkeste, hvide landskab. Alle disse oplevelser kan du dele med dine venner, som deler samme passion for dig.
Drømmer du om en efterskole med skilinje? Så bliver det ikke federe end på Adventure!


Om du er nybegynder eller en erfaren skiløber, er lige meget, så længe du deler en passion for at stå på ski. På skilinjen får du rig mulighed for at dygtiggøre dig og lære nye tips og tricks af vores lærere. Her vil du blive undervist af veluddannede og rutinerede skilærere i en verden af sol og ski, med en fantastisk udsigt over bjerge og dale.
Vi dyrker desuden en masse skifitness, styrketræning og balancetræning hjemmefra, så du får styrket din generelle kondition og udholdenhed. Sommetider bytter vi træningslokalet ud med den friske luft på mountainbiken eller trappeløb – eller måske tager vi en tur til den lokale skibutik i Sønderborg.
Du kan også glæde dig til at stå på ski indendørs, når vi tager en dagstur til Hamborg for at afprøve den indendørs skirampe Snow Dome! Her kan du teste dine evner i sneen, og vi kan tilrettelægge undervisningen på de kommende ture til netop dit niveau. At gå på en efterskole med skilinje handler nemlig om, at du bliver mødt på dit niveau og lærer og udvikler dig ud fra dine evner.
Alt bygger dog op til vores tre skiture til de østrigske alper. Her bor vi alle på samme ungdomshotel, hvor du og dine venner kan dele nogle hyggelige timer i de hvide oplevelser.
Linjefaget har en egenbetaling på 26.000 kr. + 1.250 kr. hvis man vil have BSI 1.
Når vi ikke er på skitur, sidder vi bestemt ikke stille. Snarere tværtimod – for der er mange ting, vi skal have styr på, inden vi kaster os ud i sneen.
I den forberedende undervisning på skilinjen får du styr på teori og sikkerhed, ligesom du lærer dit skiudstyr og materialer at kende. Skolen har en masse udstyr, du kan benytte – men du er også velkommen til at tage dit eget med, hvis du foretrækker det.
Så spænd hjelmen og skistøvlerne, og sus med på eventyr ud i vinterlandskabet sammen med alle dine venner.
OBS: Drømmer du om at blive skiinstruktør, så har vi også en specifik efterskolelinje hvor du netop bliver undervist som skiinstruktør.

Hvad sker der egentlig på Adventure Efterskole?
Følg med i hverdagen på skolen, når vi deler ud af efterskolelivet på vores Instagram.
Adventure Efterskolen melder klar til at modtage jer alle på søndag. Et fantastisk år venter, med nye kajakker, lækre menuer, nye værelsesborde og se lige det her personale 💪🏻❤️🇩🇰🙌🏼
Oplev en hverdag fyldt med energi, grin og spændende udfordringer. Kom & vær med🙌🏼 Hos os er der højt til loftet.
Freestyle RAP. MEGAdyst. Storm &Jonathan I var smadder seje🤘🏼
Adventure Efterskolens årgang 25/26 kører på sidste vers, og skulle have en chance for at slå lærerne.
Flying Fox. Sidste dag i Østrig. Adventure Efterskolen vender retur til Danmark, med en masse af de virkelig spændende og sjove udfordringer i bagagen.
Canyoning. Årgang 25/26 i Østrig. 🇦🇹 Efterskoleåret slutter snart. #efterskole #storetudedag
Canyoning! Alle grænser testes på Adventure Efterskolens 4. og sidste tur til Østrig. Det er ikke for sarte sjæle, men bare rolig - sikkerheden er i top⛰️💦
I dag var eleverne lidt yngre end de plejer at være på AES. Der har været cyklistuge på Broager skole og de kom på fint besøg i dag, mens vores egne elever er i Østrig 🇦🇹 ☺️
Så kom den store dag endelig!🛶
Adventure Efterskolen har i dag hentet 18 nye kajakker med tilhørende udstyr hos KAJAKFREAK.DK.
Kajakkerne er blevet mulige takket være støtte fra:
• BHJ Fonden
• Friluftsrådet
• Fabrikant Mads Clausens Fond (Danfoss)
• TrygFonden
Vi er utrolig taknemmelige for opbakningen, som giver eleverne masser af muligheder for at opleve glæden ved kajak, fællesskab og friluftsliv på vandet.
Nu kan næste års elever godt begynde at glæde sig!
Vi glæder os til at få de nye kajakker søsat og taget i brug.
Der øves en sidste gang på dansen. F Ø L G M E D og oplev vores skønne elever til aftenens Galla🥳 Årets fest på AES.
Valgfag militær/specialstyrke træning i svømmehallen.
Hold nu op vi har nogle seje elever på AES💦🫧 Det kræver udholdenhed og råstyrke, at være “soldat” i specialstyrken.
