Adventure Aqua SURF

Adventure Aqua Surf er for dig, der elsker at være både over, under og på vandet.

Når vi tager på ture, slår vi lejr langs kysten og laver mad med Trangia, sidder ved bålet og overnatter i telt eller under åben himmel. Da vi er en efterskole med kajak, windsurf og dykning, så går vi meget op i alt angående sikkerhed og regler igennem opholdet.

På linjen beskæftiger vi os overordnet med discipliner som Surf, Kneeboard, Vandaktiviteter og Dykning.

Windsurfing

Nogle gange har man perfekte vind- og vejrforhold og så er der ikke andet at gøre end at komme i gang – med at windsurfe. Det giver sommerfugle i maven og gåsehud af bare spænding, samt et ordentligt adrenalin-kick!

Vi lægger selvfølgelig stor vægt på sikkerheden og surfer altid på sikkert, relativt lavt vand nær ved land.

Når det først lykkes for dig at blive stående på brættet, mens vinden puster dig af sted – så er det ren lykke!

Kneeboard

Alt efter hvad eleverne på Aqua har lyst til, kan vi også prøve kneeboard og wakeboard

Dykning

Dykning kan foregå i sidste modul og er en blanding af teori, dyk i svømmehal samt dyk i det åbne hav. Det er vigtigt at have en viden om dykning, inden man begiver sig under overfladen, så vi starter med teori i klasselokalet. Her får vi også kendskab til udstyret og lærer at bruge og samle det. Vigtigt: Hvis du vælger dykning vil der være tale om selvfinansiering. Spørg os om det!

I svømmehallen omsætter vi så teori til praksis og laver små øvelser, så vi kan blive klar til at komme ud i det danske farvand.

Så hvis der er en vandhund gemt i dig og drømmer du om at komme på en efterskole med kajak, windsurf og dykning, så er det på Aqua-linjen du hører hjemme!