|
Hvilket klassetrin vil du tage på Adventure-Efterskolen?
|
|
|
Hvilket linjefag ønsker du?
|
|
Optagelsessamtale, rundvisning
I løbet af et år på Adventure-Efterskolen vil du få uvurderlige oplevelser, men det sker kun, hvis skolen passer til dig, og hvis du passer til skolen. Før, du bliver optaget på Adventure-Efterskolen, skal vi se hinanden an. Du og dine forældre inviteres til en samtale og rundvisning på skolen. Det er vigtigt, at du udfylder ansøgningsblanketten inden, vi mødes, da samtalen tager udgangspunkt i ansøgningen.
Informationsmøde
Hvis Adventure-Efterskolen accepterer dig som elev på skolen, vil du og dine forældre i foråret inden skoleårets start blive indkaldt til et informationsmøde. Her vil I blive orienteret nærmere om især det praktiske i forbindelse med skolestart og ophold på skolen.
Venteliste
Skolen har plads til 106 elever. Eleverne fordeler sig med ca. 45 % på 9. klassetrin og ca. 55 % på 10. klassetrin. Skulle der ikke være flere ledige elevpladser på skolen, når du sender din ansøgning, kan du altid bede om plads på vores venteliste.
Økonomi
Så snart, du modtager meddelelse om, at du kan optages som elev på Adventure-Efterskolen, bør dine forældre indbetale indmeldelsesgebyret på 2.000 kr. Du er optaget som elev så snart, vi registrerer betalingen.
I den forbindelse bør du og dine forældre være opmærksomme på, at indmeldelsesgebyret ikke tilbagebetales ved framelding.
Betaling af ophold på skolen sker i 10 rater fordelt over skoleåret. Hvis opholdet afbrydes undervejs, forpligter forælder sig på betaling af yderligere to ugers skolepenge.
Ingen specialundervisning.
Det er vigtigt at bemærke, at skolen ikke tilbyder specialundervisning. Hvis du tidligere har modtaget specialundervisning – f.eks. for ordblindhed – er det vigtigt at gøre opmærksom på det ovenfor i ansøgningsskemaet.
Helbred
Idræt, gymnastik og outdoor-aktiviteter er vigtige ingredienser i opholdet, vi tilbyder. Du bør have et almindeligt godt helbred for at gå på Adventure-Efterskolen. Hvis du har specielle helbredsmæssige problemer, bedes du ligeledes skrive det ovenfor i ansøgningen.
Læs og godkend
Ved indsendelse af ansøgningsskema forventes det, at du og dine forældre har læst og godkendt informationerne på skolens hjemmeside www.adventure-efterskolen.dk og i dette skema.
|
|